Náttfari's vedtægter
vedtaget på stiftende generalforsamling d. 4. februar 2006
§ 1 Navn:
Foreningens navn er Náttfari
§ Formål:
Foreningens formål er at udbrede kendskabet til den islandske hest
samt af gennemføre aktiviteter, der giver ejere og brugere et
større sportslig udbytte af islandshesten.
§ 3Medlemskab:
Medlemskab står åbent for alle ejere og brugerne af den islandske
heste samt for andre med interesse for foreningens formål. Udmeldelse af foreningen kan kun ske
skriftligt eller mundtligt til sekretæren. Et medlem kan ekskluderes af foreningen på grund af
kontingentrestance på over 3 måneder eller såfremt vedkommende har handlet i åbenbar modstrid med
foreningens formålsparagraf.
§ 4 Kontingent:
Det årlige kontingent og eventuelle indmeldelsesgebyr fastsættes af
generalforsamlingen.
§ 5 Ledelse:
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges af
generalforsamlingen. Valget gælder for 2 år, og der vælges 2 i lige år og 3 i ulige år. Der vælges
yderligere 1 suppleant og 1 revisor. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
§ 6 Generalforsamling:
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og skal
indkaldes én gang om året i februar måned ved skriftlig meddelelse til hvert medlem mindst 14 dage
i forvejen. Dagsorden skal mindst omfatte følgende punkter:
a: valg af dirigent.
b: fastslåelse af generalforsamlingens lovlighed og de fremmødtes
stemmeret.
c: formandens beretning.
d: kassererens og revisorens beretning.
e: godkendelse af beretninger og regnskab.
f: valg af bestyrelse og revisor.
g: fastsættelse af kontingent.
h: indkomne forslag.
i: eventuelt.
Kun de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer kan stemme. Hvert
medlem har én stemme. Alle afgørelser træffes med simpelt flertal. Eksklusioner, der ikke skyldes
kontingentrestancer, og foreningens opløsning kan dog kun ske efter urafstemning blandt samtlige
medlemmer. Afstemninger skal foretages skriftligt, hvis blot ét medlem forlanger det. Ethvert
medlem kan stille forslag til generalforsamlingen. Disse skal være formanden i hænde senest 8 dage
før generalforsamlingen. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, såfremt 1/3 af medlemmer
eller mindst 2 bestyrelsesmedlemmer ytrer ønske herom.
§ 7 Regnskab og revision:
Revisoren vælges for et år ad gangen og må ikke være medlem af
bestyrelsen. Revisoren skal mindst én gang årligt og tidligst 1 måned før generalforsamlingen
revidere regnskabet. Herunder kan revisoren konstatere om anvendelsen af foreningens midler er sket
i overensstemmelse med dens formålsparagraf og i modsat fald gøre bemærkninger herom i
regnskabet.
Regnskabsåret er fra 1. januar - 31. december.
§ 8 Opløsning:
Foreningens opløsning kan kun finde sted ved en særlig til dette
formål indkaldt generalforsamling. Foreningens formue skal herved overdrages til en forening eller
organisation med det nærmest liggende formål, og generalforsamlingen vælger med simpelt flertal 2
likvidatorer, der får til opgave af gennemføre overdragelsen til den af generalforsamlingens
flertal udpegede modtager.
§ 9 Passive medlemmer:
Passive medlemmer kan optages i foreningen.
|
|